Om

Karin Fogtmann

Mit navn er Karin Fogtmann, og min rejse med meditation begyndte for mere end 35 år siden. Siden da har livet ført mig fra Grønlands stille vidder til farverne og spiritualiteten i Indien og Nepal – og videre gennem naturen, stilheden og mødet med mennesker undervejs.

Jeg har blandt andet boet et halvt år hos en Rinpoche, hvor meditation og daglig undervisning blev en naturlig del af livet. Naturen og stilheden har altid været mine vigtigste kilder til ro, nærvær og indsigt, og jeg ser livet som et vævet tæppe, hvor hvert møde og hver erfaring er en del af det større mønster.

Jeg er både elev og underviser, og finder stor glæde i fortsat at lære, fordybe mig og dele mine erfaringer med de mennesker, jeg møder gennem workshops, behandlinger og undervisning.

Mine uddannelser

Her ses et udpluk af mine mange uddannelser og titler, som jeg har nydt at tilegne mig gennem årene.

Reiki Healer

Som Reiki healer arbejder jeg intuitivt med energi, nærvær og balance for at støtte kroppens egen vej tilbage til ro og healing.

Dybde Terapeut

I mit arbejde som dybdeterapeut skaber jeg et trygt rum for selvindsigt, forløsning og kontakt til det, der lever under overfladen.

Rudolf Steiner Lærer

Min baggrund som Rudolf Steiner lærer har givet mig et helhedsorienteret syn på mennesket, hvor nærvær, kreativitet og indre udvikling går hånd i hånd.

Jeg er desuden uddannet inden for Breathwork, klangmassage og clairvoyance, som alle bidrager til den helhedsorienterede tilgang i mit arbejde.